Event

Duné – akustisk
26
Oct
2017

Duné – akustisk

Duné – akustisk.

Det danske rockband Dúné er kendt og elsket af danskerne og siden 2001 har bandet udsendt 3 albums, vundet adskillige danske priser og turneret verden rundt med deres eksplosive liveoptrædener.
Dúné er bestående af de tre barndomsvenner Piotrek Wasilewski, Ole Bjórn og Mattias Kolstrup. Bandet har været på en 12 år lang rejse fyldt med op – og nedture.

I efteråret 2016 udgav bandet nyt album ‘Delta’, hvilket de har turneret med siden.
Til efteråret tager bandet rundt på en tour uden trommeslager og storladne rock arrangementer. Det bliver en akustisk turne som bandet har set frem til. Mathias Kolstrup udtaler:
‘Som supplement til vores eksplosive rock koncerter er disse “stripped down” koncerter en efterhånden fast del af vores virke som live band. De giver en anden intimitet med publikum at møde dem i øjenhøjde, bruge tid på at fortælle historieerne bag sangende og spille dem i nedtonede arrangementer, der får melodi og tekst til at stå ekstra klart. Vi har denne gang været ekstra ambitiøse med arrangementerne for at skabe den helt rigtige stemning. Det bliver en helt igennem unik oplevelse.