fbpx

Event

Poul Krebs – Live med Band
01
Mar
2018

Poul Krebs – Live med Band

Unummererede siddepladser
koncertstart kl. 20.00

-Vi har sådan set bare ladet de nye sange fortælle deres egen lille historie – og har så indspillet dem på små stoppesteder langs vejen, på en lang KrebsFalch turne.
-Jeg har kaldt mit nuværende band for mit ”drømmehold” – og det tror jeg, de fleste vil forstå, når de hører det nye album. Når folk omkring dig spiller som de gør, må man sgu tage sig sammen for at skrive nogle ordentlige sange. Og de sange der er kommet på det nye album råber bare på at blive spillet live – så det bliver en fornøjelse, at præsentere både nye og gamle sange for publikum ved forårets koncerter.
Det er en meget stolt og glad Poul Krebs der beskriver indspilningerne til det nye album ”Maleren og delfinerne på bugten”. Det første soloudspil fra Krebs i tre år – og et album der overalt emmer af stor musikalitet og tæt samspil, som afsæt for en række meget stærke sange fra historiefortælleren og poeten Poul Krebs. Albummet er igen lavet med det band han samlede omkring ”Asfalt” – som siden har været del af hele det store KrebsFalch projekt og nu igen er klar til at drage landet rundt med Poul Krebs. De nye sange vil naturligvis stå i centrum – men der vil selvfølgelig også være plads til perler fra dét store sangkatalog, der har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære musikere.
Poul Krebs (vokal, akustisk guitar), Palle Hjorth (tangenter), Rasmus Valldorf (trommer), Rune Kjeldsen (guitar – og producer på det nye album) og Troels Skjærbæk (bas og kor).

Dørene åbner kl. 19.00

Hør en af de nye sange ”Jeg går med dig”: https://www.youtube.com/watch?v=-cOJFmbq7Xc
Mere Poul Krebs på Facebook: https://www.facebook.com/Poulkrebs/