fbpx

Event

Cabal / Unseen Faith / Clients
01
Oct
2021

Cabal / Unseen Faith / Clients

DENNE KONCERT ER FLYTTET TIL EN NY DATO PGA. CORONAVIRUS.

DEN NYE DATO ER DEN 1. okt. 2021

CABAL er et af de mest brutale og lovende metalbands fra København. Bandet skaber en ondsindet følelse af uundgåelig undergang gennem både deres musik og visuelle udtryk. Produktionen er krystalklar og sangene henter inspiration lige fra black og dødsmetal til djent og hardcore.

”Mark of Rot” er CABALs debutalbum og opfølgeren til deres anmelderroste EP ”Purge” fra 2016. I kølvandet på ”Mark of Rot” har CABAL spillet flere udsolgte danske shows, Roskilde Festival og delt scenen med anerkendte internationale bands og spillet festivaller over det meste af Europa.

 

CLIENTS

Tre ord at beskrive Clients’ musik med ville være “Diversitet”, “beregnende” og “in-your-face”. Deres musik er inspireret af bands som Anaal Nathrakh, Behemoth og Enslaved. Bandet har siden dets dannelse i 2018 med vilje holdt sig under radaren med det henblik at afslører deres musik med størst mulig slagkraft og påvirkning. Den tid er nu.

I foråret 2020 udkommer Clients med deres debut album “A Callous Heart Rejects”. Albummet er optaget og produceret af Peter Hansen, og mix og mastering lavet af Robin Leijon ved Lionheart Recordings.

 

UNSEEN FAITH

Aarhusianske Unseen Faith spiller en blanding af metalcore og deathcore. Kvintetten, der består af Alexander Eriksen (vokal), Jakob Langvad (guitar), Asbjørn Brokhøj (guitar), Klaus Schmidt (trommer) og Christian Jensen (bas), startede i 2010 og har siden da udgivet ep’erne Comedy/Tragedy (2011) og Yokebreaker (2015) samt debutalbummet Waver (2017). Omdrejningspunktet for udgivelserne giver sig udtryk blandt andet kristendommen og følelser.

Koncerten starter kl. 20

 

Billetpris: kr. 140,- (inkl. gebyr)

Studerende: kr. 70,- (inkl. gebyr)