Event
CHRISTOPHER – support : Chris Burton
CHRISTOPHER KOMMER TIL AABENRAA
Til foråret tager et at landets største livetalenter på om omfattende forårsturne og kommer på Gazzværket lørdag den 13. April 2019
”Fans i krise: Christopher forsvundet”. Sådan lød overskrifterne fra flere danske medier tidligere på året. Og med fuldstændig radiotavshed på alle hans sociale kanaler i de seneste seks måneder, kunne det måske også virker sådan.
Men det var heldigvis ikke tilfældet. Efter et års pause var hitmageren pludselig tilbage med singlen ”Bad”, som gik direkte i top 20 på Spotify, hvor den blev liggende de næste mange uger. Kort efter fulgte up-tempo singlen ”Monogamy”, som strøg direkte til tops den kinesiske musiktjeneste QC Music. I fredags fulgte så den længe ventede tredjesingle ”Irony”, som mange af Christophers fans allerede kender indgående, efter den blev introduceret til Christophers sommerkoncerter.
+750 millioner streams worldwide
Med tre albumudgivelser og 15 officielle singler – der alle har solgt enten guld eller platin – har Christopher manifesteret sit talent og indtaget positionen som én af landets største popmusikere. Gennem de sidste tre år har Christopher for alvor taget hul på sin karriere i udlandet, særligt i Asien, hvor imponerende resultater kommer retur til moderlandet.
Udover de mange streams har den danske superstjerne også bevist sit talent på de skrå brædder i både ind- og udland, og til efteråret drager Christopher endnu engang ud på de danske landeveje, hvor han besøger 10 byer på tværs af landet.
Chris Burton er support for Christopher:
For to år siden tikkede en besked ind på Chris’ telefon. Den var fra Ankerstjerne, og følgende ord skulle vise sig, at vende op og ned på den unge teenagers verden;
“Hey Chris, jeg har set dine videoer på Instagram – du er super sej! (…) Er musikken noget du går og drømmer om?”.
Kort tid efter mødtes Ankerstjerne og hans hold med Chris og hans familie, og da de hørte Chris synge og spille live, blev Ankerstjerne bekræftet i, at Chris var noget helt særligt. Ankerstjerne og holdet tog Chris under deres vinger og har hjulpet ham med, at udvikle sit multitalent og finde frem til, hvad hans musikalske drømme er. Chris synger, skriver og producerer selv, og han er nu klar til at udsende sin debutsingle; ”Love Letters”.
Ankerstjerne fortæller: ”Chris er den ægte vare. Han har et kæmpe potentiale, og det har været vildt og inspirerende at arbejde med ham. Jeg troede faktisk, at jeg skulle skrive og producere alt for ham, men det har vist sig, at han har rigtig meget at byde på selv. Jeg er så sindssygt stolt af ham, og glæder mig til at følge med i hans rejse.”
”Love Letters” er første skridt på Chris’ musikalske togt, og han vil bestemt gøre sig bemærket i 2019 med udgivelse af en håndfuld sange i et forløb, han selv beskriver som sin ‘Teenage Poetry Era’.
Koncertstart kl. 21.00
Dørene åbner kl. 19.30
Ståpladser