Event
JEPPESEN – support Niklas Schneidermann Solo
Jørn ’Ørn’ Jeppesen – JEPPESEN – har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Mest kendt er han for sine 20 år som manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken. Nu debuterer JEPPESEN som solist.
DEBUTALBUM ’ODENSE BANEGÅRD’ UDE 30. AUGUST 2019
JEPPESEN er vendt tilbage til sit udgangspunkt som musiker, sanger og komponist, og udgav 30. august 2019 sit debutalbum ’Odense Banegård’. Titelsangen er ved at etablere sig som et gedigent pophit. Tidligere på året udsendte JEPPESEN sin første single, ’Aldrig Gå Alene’, som har fået stor radio-airplay og viste vejen for debutalbummet.
KONCERTTURNÉ
Jørn Jeppesen tager på en danmarksturné for sammen med sit band at præsentere sine nye sange tilsat få udvalgte numre fra Kim Larsens sidste album ’Sange Fra Første Sal’. Et album som Hjalmer Larsen og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Larsen over forår/sommer 2018 og udgav posthumt i marts 2019.
Med sig har JEPPESEN to af sine gamle spillekammerater fra Kjukken-tiden; nemlig Jesper Haugaard på bas og Jens Langhorn på trommer. Derudover Mikkel Grue på guitar og Lars Andreasen på keys. Et stærkt hold.
Special Guest : Niklas Schneidermann er bedst kendt som guitarist plus plus i Magtens Korridorer. Derudover har han udgivet to soloalbums. ‘Runaway’ på engelsk i maj 2016, samt den dansksprogede EP ‘Udansk//Nudansk I//II’ i april 2018. Niklas har i løbet af de seneste tre år spillet ca. 50 koncerter i eget navn – både elektrisk og akustisk, solo og med band. For tiden arbejder han på opfølgeren til sidstnævnte, med titlen, ja, ‘Udansk//Nudansk II//II’.
Koncertstart : kl. 20.00
Dørene Åbner kl.19.00
Siddepladser