Event
MAGTENS KORRIDORER
LAD LIVEMUSIKKEN BRØLE
MAGTENS KORRIDORER ANNONCERER KONCERT 11.NOVEMBER på GAZZVÆRKET
Magtens Korridorer leverer et sandt rockeventyr, når de med bredde, højde, længde og tyngde udfolder et univers af både hård og poetisk lyd. I kølvandet på deres nye singleudgivelse ’Club Promise’ annoncerer de nu en forårstour i samme navn.
’Her har du lyset, der aldrig går ud. Her har du festen, der aldrig holder op.’ Sådan lyder de første to linjer i Magtens Korridorers nyeste single ’Club Promise’. Den sidste forgænger til det kommende album, som udkommer den 25. januar 2021 og deler navn med singlen. Club Promise placerer sig som en kommentar til den pandemiske tid, vi befinder os i – med alt hvad det indebærer – og sender os samtidig direkte ind i denne potente forårstur, hvor livemusikken atter kan brøle.
Magtens Korridorer formår med både hårde slag og delikatesse at skrive dansk rockhistorie. Med en unik umiddelbarhed skriver de sig ind i enhvers hverdagslige trummerum og formår samtidig at holde alt det genkendelige ud i strakt arm. Ironien, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet, når Magtens Korridorer sætter trivialiteter under loop og smadrer derudaf med hårdtslående realisme.
I 2005 udsendte de albummet ‘Friværdi’, og snart indtog de fem herrer med succes folkets hjerter. Anmelderne brugte ord som ‘magtdemonstration’ og ‘Dansk rocks nye magthavere’, og i dag er Johan Olsen (vokal), Anders Ramhede (trommer), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys) og Terkel Møhl (bas) massivt etableret på den danske livescene. En bedrift de for alvor kan befæste til foråret, når de sætter liv i barrikaderne med en fandenivoldsk og progressiv energi.