Event

Michaels Carøes GasOrleans
16
Nov
2019

Michaels Carøes GasOrleans

Gasolins legendariske musik i svedigt funky New Orleans-versioner

Kom med til New Orleans over Langebro sammen med sanger og entertainer Michael Carøe og hans helt nye nimands-orkester.

To kærligheder mødes

New Orleans er en heksekedel af smittende livsglæde, lækker mad og swingende musik med masser af blæs og fest, og Gasolin behøver vel ikke nærmere præsentation.

Michael Carøe har siden 2011 været fast gæst til Mardi Gras i New Orleans, hvor al moderne musik er, om ikke født, så i hvert fald undfanget, og han tager nu stemningen og musikken med hjem og kaster lidt hjemligt musikkrydderi i gryden.

Musikalsk gumbo

Du har som en af de første i Danmark mulighed for at opleve  ”Nanna”, ”Blafferen”, ”Spillemanden”, ”Alla-Tin-Gala” og alle de andre drøner ”Derudaf” – New Orleans-style.