Event

MOONJAM
30
Jan
2021

MOONJAM

Moonjam på Gazzværket

Pop-tryllerier, musik-magi for ører og øjne, krop og sjæl. Sådan kunne man godt beskrive fænomenet MOONJAM…

 

Alle kender sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og i halvfemserne, men har du været til en Moonjam-koncert, så vil du vide at det der opstår live, lige nu og her, lige i dette uendelige øjeblik, hvor de efterhånden ret så garvede musik-magikere, spiller med ekvilibristisk ekspertise, og improviserer med et pop-øre-overskud af dimensioner, kan tage dig på en enestående rytmisk melodisk rejse ud i universet, og ind i dit inderste følelsesregister. Nostalgi, melankoli, glæde, lykke; en dans og syng-med-oplevelse, der bare sætter sig smukt i din bevidsthed, et musikalsk minde du ikke vil være foruden…!

 

Morten Kærså og brormand, Rasmus Kærså, har holdt fast i Moonjam-konceptet, og ikke mindst i de sidste 5-6 år med mere end 60 koncerter om året, har de banket Moonjam op under stjernerne igen. Moonjam er nærmest større og vildere en dengang hvor sange som Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Belisa, Annabella, Midsommernat, Shaida osv. osv, blev til.

 

Moonjam eksisterer i den mere Rock’n Roll-prægede sekstet, hvor især guitaristen Mikkel Nordsø farver lydbilledet; Mikkel og Morten har jo også et ret godt greb om den musikstil de grundlagde med hedengangne Sneakers…!

 

Der er så meget knald på  på sekstetten; fest og fantastiske farver, og  Der skal være plads til begejstring, og med et “action-packed” sceneshow der virkelig er i bevægelse, så tæller hver en kvadratmeter på scenen, når der danses og performes…

 

See You Soon – MOONJAM

 

Line-up sekstet:

Mikkel Nordsø guitar, Henriette Krogh drums, Maibrit Olesen vox, Michael Rune sax, Rasmus Kærså bas/vox, Morten Kærså vox/keys